Grundlovsdag
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Grundlovsdagen er nok det tætteste, som danskerne kommer på at have en "nationaldag".
Allerede i årene efter Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret med friluftsmøder og stævner, men også med fx digte til friheden og loven, billeder af Frederik den Syvende eller andre af de implicerede, som blev publiceret i aviser og på flyveblade.
Grundlovsfest bliver "vælgermøder"
De første Grundlovsfester var fællesarrangementer, der holdtes i fx et lokalt anlæg eller lignende, pyntet op med dannebrogsflag o.lign. Men i 1870´erne begyndte det at blive almindeligt, at de politiske partier holdt egne grundlovsmøder. Det var ikke mindst partierne Højre (i dag: Det konservative Folkeparti) og Venstre, der førte an i denne udvikling. Det nye Socialdemokratiske parti havde jo deres egen festdag, Arbejdernes 1. maj.
Grundlovsfesterne kunne trække mange deltagere, fx var der ca. 42.000 deltagere i Højres Grundlovsfest i Kongen Have i København i 1885.Selvom der var tale om en politisk fest, var også tidligt et folkeligt indhold, fx udskænkning og efterfølgende bal.
Har du lyst at fortælle om grundlovsfester, sådan som du har oplevet dem?
Skriv til:
nakskov.lokalarkiv@mail.tele.dk
Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Jernbanegade 8
4900 Nakskov