logo

  • Forside
  • Brug arkivet
  • Lokale historier
  • Årsfest
  • Kvisser
  • Efterlysning
  • Børnesiden
  • Bykort
  • Links
  • In English
 
  • Tilbage til Årsfester
  • Fædre og børn i Nakskov

Fars Dag

Sonora Smart havde også tænkt på en blomst til Fars Dag, nemlig rosen. Også hun havde forestillet sig symbolikken med røde blomster for de levende fædre og hvide for de døde.

 

Ligesom "Mors Dag" er også "Fars dag" en importeret tradition, der er af lidt ældre dato.

Dagen blev startet af Sonora Dodd
Kvinden bag "Fars Dag" er Sonora Louise Smart (1882-1978) senere gift Dodd. Hendes forældre var blevet gift i 1880, og to år blev hun født i byen Jenny Lind,  Arkansas. Senere flyttede familien til Spokane i Washington, hvor 5 drenge om til verden.
I 1898 døde Sonoras mor, og efterlod sin mand med en børneflok i alderen 16 til 3 år. William Smart passede både børnene  og den lille farm.

Første Fars Dag i 1910
Inspireret af "Mors Dag" mente Sonora, at også fædrene burde hyldes på en særlig dag. Hun valgte juni måned, fordi det var faderens fødselsmåned, og den første "Fars Dag" fandt sted den 19. juni 1910 i Spokane, Washington. Bl.a. den lokale afdeling af YMCA (KFUM) støttede op omkring ideen, og i 1926 blev der dannet en national "Fars Dag"- komite i New York.
Den amerikanske Kongres anerkendte dagen i 1956 og i 1972 underskrev præsidenten - Richard Nixon - en erklæring, som gjorde den 3. søndag i juni til Fars Dag - og officiel helligdag. 

Fars Dag i Danmark
"Fars Dag" blev introduceret i de nordiske lande i 1930´erne. I Sverige valgte man, som amerikanerne, den  3. søndag i juni. Her i landet blev dagen, der holdtes første gang i 1935, placeret 5. juni, hvor den har ligget siden - dog med lidt forvirring i 1949, hvor en komite af nordiske handelsfolk søgte at flytte den til november af kommercielle årsager.
Flytningen af Fars Dag slog ikke rigtigt an i Danmark, men i Sverige holder man stadig "Fars Dag" 2. søndag i november. 

Har du lyst til at fortælle om Fars Dag, 
sådan som du har oplevet den?

Skriv til:
nakskov.lokalarkiv@mail.tele.dk
Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Jernbanegade 8
4900 Nakskov

 
© 2012 Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.    Alle rettigheder reserveret.